Det blev Stjernen der trak det længste strå, da Egebjerg var på besøg på Østbyens Stadion. En typisk præmierekamp med masser af rodet spil sluttede med en 3-1 sejr til BK Stjernen.
Det startede skidt for Egebjerg, som allerede efter 10 min. kom bagud, da et hjørnspark ikke blev ekspederet ordentligt væk og det udnyttede en Stjernenspiller ved bagerste stolpe.
Efterfølgende fik Egebjerg Michael "Mons" Hansen smidt ud 10 min. for en tackling bagfra midtvejs i halvlegen, men til trods for dette, fik Egebjerg udlignet ved Kim Johansen, som køligt satte en friløber i kassen.
Herefter fik holdet bedre fat i tingene og dette gav usikkerhed i Stjernens bagkæde, men til trods for dette, lykkedes det ikke holdet at komme i front.
I stedet fik Stjernen en 10 min. udvisning, men heller ikke dette blev udnytte og Stjernen kunne i 1.halvlegs overtid igen bringe sig i front ved Tarik Kale, som lidt heldigt fik udnytte en skidt clearing fra Lars "Brutus" Heldbo i målet. Dermed gik Stjernen til pausen med en 2-1 føring.
Der er var dog masser af gejst at spore i halvlegen, til trods for holdet var bagud. Denne tro blev desværre skudt til jorden allerede efter 3 min, da Stjernen udnyttede lidt sløset spil til at bringe sig på 3-1. En afrettet bold, levnede ikke chancer for Lars "Brutus" Heldbo i målet, som måtte se bolden sejle forbi ham.
Herefter presede holdet på for at komme tilbage i kampen, men det blev kun til løse chancer og en massiv satsning åbnede op nede bagved, men Lars "Brutus" Heldbo diskede op med nogle store redninger i kampens slutning.
I sidste ende sluttede det hele med et 3-1 nederlag, på en dag hvor Stjernen havde heldet til at slå til på de rette tidspunkter. Alt i alt en indsats, hvor der både var gode og dårlige ting at tage med til de næste par kampe.
Men nu gælder det om at komme op på hesten igen, når Dalum kommer på besøg Skærtorsdag på Ulbølle Stadion.
BK Stjernen - Egebjerg 3-1(2-1)
1-0: Emil Kirkeby Rasmussen
1-1: Kim Johansen
2-1:Tarik Kale
3-1: Ukendt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar