mandag den 19. marts 2012

Serie 1 nederlag til Marstal

Egebjerg – Marstal 0-1 (0-0)
0-1: Jens Kildegaard
Egebjerg tog lørdag hjemme imod førerholdet fra Fynsserien Marstal. Dermed var der lagt op til god styrkeprøve inden sæsonstarten om 14 dage.  Fra kampen start kom Marstal med det forventede tryk og Egebjerg havde svært ved at få gang i deres spil og var trykket langt tilbage på egen banehalvdel. Langsomt fik holdet dog arbejdet sig godt ind i kampen. Det var dog Marstal der havde kampens første store chance, da Jens Kildegaard forsøg på frispark snittede overlæggeren. Efterfølgende havde Marstals Patrick Fleischer et hovedstød på stolpen, men heldet var med Egebjerg. Hjemmeholdet fik dog også til spillet sig nogle store muligheder, da Anders Ingwersen slap igennem, men skarpheden manglende da han skulle afslutte. Derefter var det Lasse Foshammer tur til at komme tæt på, da han forsøgte at liste bolden over i det lange hjørne, men også her forhindrede stolpen et føringsmål.  Dermed var stillingen 0-0 ved pausen.
Anden halvleg startede som første, med Marstal som det mest boldbesiddende hold. Men der blev investeret fra alle mand over hele linjen, hvilket også kostede godt med kræfter. Dette blev desværre også udslagsgivende med et lille kvarter igen, da fynsseriens topscorer Lars Larsen slap igennem i venstre side af feltet og serverede en perfekt bold til Jens Kildegaard, som ikke levnede Lars ”Brutus” Heldbo i målet nogle chancer. Der kunne dog godt være fløjtet frispark på Thomas ”TK” Kristensen i situationen, men dommeren fløjte forblev tavs. Holdet fik dog flere gange i anden halvleg spillet sig flot igennem og hvilket resulterede i fine chancer, men uden det gav pote.
Alt i alt en god træningskamp med masser af intensitet og tempo, hvor Marstal i sidste ende var en fortjent vinder. Men stor ros til holdet, som gav Marstal kamp til stregen og der var masser af positive takter at tage med til den sidste forberedelseskamp mod Tved på lørdag, inden det går løs med sæsonpremieren mod Stjernen d. 1 april.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar