onsdag den 30. januar 2013

Træning torsdag d. 31.01 foregår på Ulbølle Idrætsefterskole

 
Att: Herre senior
 
Træning i morgen torsdag bliver allerede kl. 18.00 til 19.30 på Ulbølle Idrætsefterskole. Det er i det tidsrum det har været muligt at få faciliteterne. Man bedes gerne lige give en melding ved afbud på sms 60606320 eller her i tråden, hvis man er forhindret i at komme. Sørg for at være klar præcis kl. 18! Der er selvfølgelig tale om indendørs :)

Der er mulighed for omklædning ovre på skolen.
 
Vel mødt hilsen

Træner teamet

søndag den 27. januar 2013

Træning flyttet til mandag i uge 5 på SFB's kunststofbane

Att: Herre senior

I forhold til træning er den flyttet til MANDAG den 28/1 kl. 20.00 i Svendborg på Kunstgræsbanen.

Omklædningsrum er til rådighed. Man skal være omklædt 19.45.

Såfremt man endnu ikke har givet melding om man kommer eller ej, bedes man venligst gøre det til enten Jesper eller Kent. Man kan også give besked via tråden på i Egebjerg Fodbold's facebook gruppe.

Vel mødt hilsen

Træner teamet

tirsdag den 15. januar 2013

Fodboldårsmøde

Fodboldårsmøde

Onsdag den 30. januar 2013 kl. 19.30 i Ulbølle klubhus

Dagsorden

1.      Valg af dirigent.

2.      Beretning fra formanden og sportslige udvalg.

3.      Orientering om regnskabet.

4.      Behandling af forslag.

5.      Orientering om samarbejdsaftale.

6.      Valg af bestyrelse.

7.      Valg af revisorer.

8.      Eventuelt.

Eventuelle forslag bedes fremsendt til formanden senest 5 dage før mødet.

Alle fodboldinteresserede er velkomne: medlemmer, forældre, trænere, ledere, hjælpere, tilskuere, sponsorer og samarbejdspartnere.

Bestyrelsen

torsdag den 10. januar 2013

Brødrene Vigsø takker af!

Pr. dags dato stopper undertegnede med at administrere Egebjerg Fodbold´s hjemmeside!

Vi vil gerne takke dem som har bidraget til at muliggøre tilblivelsen af en hjemmeside med særlig fokus på historikken omkring Egebjerg Fodbold!

Staffetten gives hermed videre til potentiel interessede?

Indtil en eventuel overdragelse vil finde sted, vil hjemmesiden "kun" blive opdateret på opslagstavlen/nyheder, da personer med bevilget adgang, fortsat kan lave nyhedsoplag.

Vi vil gerne takke for den opbakning der har været, og de positve tilkendegivelser vi har haft modtaget i forbindelse med hjemmesiden.

Jacob og Morten

søndag den 6. januar 2013

FODBOLD OPSTART HERRE SENIOR

Så er det ved at være tid til fodbold opstart igen for herre senior. Vi starter træning igen torsdag d. 24. januar kl. 19.00, hvor der efterfølgende vil være spillermøde. I den forbindelse vil klubben være vært for en gang suppe og en forfriskning. Alle nye som gamle er velkomne.

Vi fortsætter uændret med træningstiderne kl. 19.00-20.30 tirsdag og torsdag.

Vi glæder os meget til at komme i gang og se alle friske og veloplagte til en ny sæson

Hilsen
Træner temaet

fredag den 28. december 2012

Mindeord Kaj Pedersen

Mindeord over Kaj Pedersen.

Det er med dyb sorg at vi har modtaget meddelelsen om at Kaj Pedersen er sovet stille ind.

Kaj Pedersen var en særdeles aktiv foreningsmand som i næsten 50 år ydede et uvurderligt og imponerende stykke arbejde som frivillig i Egebjerg Fodbold og idrætsforeningen i Ulbølle. Kajs energi og engagement er så unikt at man fattes ord.

Som yderst aktiv i vores klub har Kaj bestridt flere bestyrelsesposter, stået for kantine og haft adskillige andre ”kasketter”.  ALDRIG overvejede Kaj at stoppe sit virke og var til det sidste en stor klubmand med hjerte for foreningen.

Udover dette har Kaj altid været en samlende og positiv person som uselvisk har ydet et markant bidrag til at Egebjerg Fodbold er dér hvor vi er i dag. Altid var Kaj optaget af at mennesker omkring ham i klubben havde det godt, det være sig fodboldspillere, forældre, tilskuere eller øvrige som havde deres gang i foreningen.

Kaj Smed, Kaj Kasserer – kær mand har mange navne. Altid var Kaj klar til at give en hånd med og komme med inspiration til udviklingen af foreningen. Tilligemed var Kaj en stor drivkraft i at foreningen har tjent mange penge på at pakke kuverter. Som kantinepassere bidrog Kaj og hans hustru Anni til at der altid var en god service og et smil.

At Kaj er gået bort er et stort tab for Egebjerg Fodbold, men først og fremmest et tab for alle os i foreningen, som ikke længere har et menneske iblandt os som vi holdt af.

Vi vil for altid ære mindet om Kaj Pedersen.

Jacob Vigsø